Japan på vrangen er en kulturblog, som tager fat i stort og småt, de kulturradikale hippier, den småborgerlige højrefløj, de gamle værdier, de nye tiltag, overklasseløgne og landsbytosserne. For til sidst at binde en fin sløjfe om dette, vil vi perspektivere til vores egen trygge dagligdag. Landet er i rivende udvikling, og det er evigt spændende at følge med forrest i feltet, for hvorfor er Irmapigen blevet kult i Japan? Dette, og meget mere, kan du få et indblik i her på bloggen.

tirsdag den 15. marts 2016

Japan på hjemmefronten

Karakteriske Træk ved japansk familieliv
  • Karrieren prioriteres ofte over familieliv.
  • Samfundsidealet og familieidealet stemmer ikke overens.
  • Mænd arbejder i døgndrift.
  • Mor er hjemmegående.
  • De ældre generationer forsørges af familien.


Udviklingen japanerne står overfor netop nu nu
  • Ændring i rollefordeling.
  • Flere mænd tager ansvar på hjemmefronten.
  • Udskydelse af ægteskab.
  • Virksomhederne imødekommer ønsket om et mere harmonisk familieliv.
  • Lave fødselsrater.
  • For få pladser i vuggestuerne; kvalifikation til pladserne.


Unge og kvinders rolle i japan
  • Japanske kvinder skal kontrollere hjemmefronten.
  • De skal føde børn.
  • Undertrykt på arbejdsmarkedet.


Kvinder i Japan, har svært ved at leve op til de maskuline krav, det Japanske samfund stiller. I artiklerne berettes der om, at kvinder som oftest tager barsel, laver mad og i det hele taget holder styr på hjemmefronten. På arbejdsmarkedet forventes det, at man som medarbejder prioriterer arbejdet utrolig højt, og ofte arbejder 12-14 timer i døgnet. Det er umuligt for kvinderne, at imødekomme de krav som samfundet stiller til hjemmefronten og forretningsverdenen.


I takt med at Japan ønsker vækst, vil det dog være en fordel at få flere kvinder ind på arbejdsmarkedet. Dette har resulteret i en udvikling, hvor i mændene har fået en større betydning derhjemme. Hvor det før har handlet om det tre H’er:


  1. Højde
  2. Høj uddannelse
  3. Høj Indkomst


Går det Japanske samfund nu i en retning, hvor det i høj grad handler om de tre hænder:


  1. Den hjælpende hånd
  2. Håndsrækningen
  3. Hånden der holder kvindes


Denne udvikling minder på mange områder om den vestlige, hvilket også bakker argumentet om at Japan er ved at blive en hybridkultur op. Japan ønsker at bevare de gamle traditionelle værdier, men på samme tid inkorporere vestlige værdier. Dette er et tydeligt præg af den globaliserede verden vi lever i. I denne forbindelse vil den høje magtdistance som Asien har været kendt for, mindskes som en naturlig del af udviklingen.


Unge mennesker i Japan udsættes for et enormt press fra alle sider, både på hjemmefronten og karrierefronten. Det fører i mange tilfælde til psykiske problemer og alt for mange unge vælger at benytte den sidste udvej: selvmord. I takt med en lavere magtdistance, vil denne udvikling formentlig også vendes. Det danske uddannelsessystem er i løbet af de seneste år, blevet hårdere og mere konkurrencepræget. Det er blevet sværere, at komme ind på de populære uddannelser, hvilket presser mange unge unødvendigt meget. På dette punkt bevæger Danmark og Japan sig mod hinanden.

Arbejdskulturen i Danmark, er dog i høj grad præget af det feminine samfund, som Danmark befinder sig i. Der holdes fortsat stort fokus på Human Ressource elementer, som sikrer de ansattes trivsel og harmonien i virksomheden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar