Glæd dig til

Midt i hele "Japan goes Vesten"-bølgen øjner vi, her på redaktionen en ny tendens. Danske kunstnere henvender sig i stigende grad til Japanske marked, med tekster og musikvideoer på japansk. Hvorfor ønsker Boris Laursen, at søge væk fra det velkendte for istedet at vende snuden mod Japan? Er det grundet det kæmpe store økonomiske marked som Japan er, eller bunder det i oprigtig interesse og nysgerrighed for den japanske kultur? Og hvordan går det en dansker, som prøver at opnå kulturel tilnærmelse?

Følg med på bloggen!

Slingshot - Boris Laursen 

Debatten

Fra rismarker til markedsleder

• 200 år f.k. foregik der en stor folkevandring fra Kina og den Koreanske Halvø. Denne folkevandring påvirkede de Japanske øer på afgørende vis. Japan oplevede også omfattende kinesisk påvirkning i 500-600 tallet.
• 1500-tallet første påvirkning fra den vestlige kultur. Her var det handelsfolk, og kristne missionærer fra Europa der havde stor indflydelse på en markant forandring i det Japanske samfund. Herefter isolerede Japan sig fra 1600-1850.
• I 1850 fik de vestlige kolonimagter tvunget Japan til at ændre i deres samfundstrukturen. Derudover forlangte de at havnene skulle åbnes for at øge handelsmulighederne. De mente hele den japanske samfundsstruktur skulle omformeres.
• Den langvarige isolation havde sat en stopper for Japans udvikling. Derfor sendte Japan i slut 1800-tallet en række studiegrupper til vesten, for at studere politik og samfund. Japan tog en række vestlige tiltag til sig. Dette skete i høj grad, da Japan ville undgå at dele skæbne med Kina.

• I 1900-tallet fandt et opgør mellem traditionalister, ekspansionister og modernister sted. Dette fandt sted da nogle Japanere satte spørgsmålstegn ved en række traditionelle opfattelser.
• I 1895 besejrede Japan Kina, hvilket førte til at Taiwan blev en del af det Japanske rige.
• I 1905 vandt Japan et afgørende søslag mod Rusland, en nation, som tidligere var blevet set som uovervindelige. Dette styrkede Japanernes tro på, at de ikke skulle bukke under for den vestlige kultur.
• I perioden 1930-1945 blev Japan omdannet til et demokrati, dog stadig med en kejser i spidsen. Amerikanerne prøvede at påvirke Japanerne til at indse at befolkningen var blevet behandlet forkert at kejseren. Men dette ville Japanerne ikke indse, og Kejseren bibeholdte hermed folkets respekt.
• I 1960’erne begyndte omverdenen at få øjnene op for “Det Japanske under”. Japans produktion var imponerende, og Japan viste sig som en overlegen international aktør på flere områder.
• I 1980’erne mente Amerikanerne at Japan konkurrerede på “en meget unfair måde”, og en Amerikansk kongresmedlem udtalte, at USA ikke skulle have nøjedes med, at kaste to atombomber over Japan. Den Japanske selvfølelse voksede kun i denne forbindelse, og Japan mente ganske enkelt, at de bare var bedre til alt.
• I 1990’erne blev Japan ramt af en række kriser, her i blandt den økonomiske. Jordskælvet i Kôbe i 1995 afslørede også en ineffektivt redningstjeneste. I år 1985 forekom et voldsomt flystyrt over de japanske bjerge, og her blev det amerikanske flyselskab Boeing anklaget for, at stå bag et ikke grundigt nok sikkerhedstjek. Hele den Amerikanske arbejdsmoral var under kritik. Dog påpegede jordskælvet at Japanerne kunne være lige så “dårlige” idet en motervejskonstruktion faldt sammen under jordskælvet, hvorefter der blev fundet dåser og jernskrot, samt metalaffald.
• Kina har siden 2009 været Japans vigtigste handelspartnet. Kina opfører sig dog som forholdets selvsikre storebror, på trods af, at begge lande er økonomisk afhængige af hinanden. Et stabilt japansk-kinesisk forhold er af afgørende betydning for den økonomiske udvikling og politiske stabilitet i Asien og globalt.

Kulturel synergi

I en tid med stigende japansk interesse målrettet danske produkter, er interkulturelt samarbejde og kulturel synergi øverst på mange virksomheders prioriteringsliste. Nancy Adlers, en canadisk professor i international management, har efter at have beskæftiget sig med kulturforskelle i virksomheder og organisationer udarbejdet fem strategier som kan benyttes i interkulturelt samarbejde.

Nancys analysemodel har den fordel, at den ikke blot kortlægger en problemstilling, men også giver konkrete strategier, som kan benyttes som løsninger. Modellen tæller følgende fem strategier: 

1. Kulturel dominans:

Denne strategi går i grunden ud på at en virksomhed, vælger at ignorere kulturelle forskelle og gøre tingene, som virksomheden er vant til. Denne strategi benyttes af store og magtfulde virksomheder, som måske vurderer, at de er hævet over, at skulle tilpasse deres produktion og ledelsesstil til lokale forhold.

Denne strategi benyttes ofte i forbindelse med arbejdssikkerhed, da denne skal leve op standarder og forventninger, som findes i et givent land hvor det færdige produkt skal sælges. 

2. Kulturel tilnærmelse

Denne strategi indebærer at virksomheden prøver at efterligne lokale forhold. Hvis de opretter produktion i et nyt land, vil de tilpasse deres adfærd til den nye kultur. Kulturel tilnærmelse er dog nemmere sagt end gjort, da det er svært at efterligne kultur. Desuden kan det, på trods af gode intentioner, ende ud i, at virksomheden giver afkald på mange af deres egne værdier. 

3. Kulturel kompromissøgning

Kulturel kompromissøgning er en kombination af de to foregående strategier. Tanken er, at begge parter giver afkald på dele af deres egen kultur, for på den måde at kunne finde et kompromis, som alle parter kan leve med.

Ulempen ved denne strategi er i mange tilfælde, at der ikke bliver lagt så meget vægt på at finde den mest produktive arbejdsproces, fordi man kan komme til at gå efter laveste fællesnævner.

4. Kulturel undvigelse

Kulturel undvigelse vil sige , at man lader som om, at der ikke eksisterer kulturelle forskelle og derfor heller ikke kulturelle konflikter. Man vælger altså, at lukke øjnene og håbe på det bedste.

Denne strategi benyttes oftest hvis der ikke er fokus på at skabe gode og længerevarende relationer, men der istedet er tale om et begrænset og kortvarigt samarbejde.

5. Kulturel synergi

Den femte og sidste strategi er samtidig den strategi som Nancy anbefaler virksomheder at benytte i langt de fleste tilfælde. Strategien går ud på, at man respekterer hinandens forskelligheder, og udnytter hinandens kompetencer. Den kulturelle synergi kan findes ved at benytte følgende tre steps:

1. Problemstillinger: Her udpeges problemstillinger og konfliktområder.
2. Analyse: På baggrund af kulturanalyser analyseres det hvorfor ovenstående problemstilling og konflikter opstår.
3. Løsninger: Dette er den kreative del, hvor det handler om “at tænke ud af boksen”. Her skal der findes konkrete løsningsforslag, og disse skal føres ud i livet.

På nuværende tidspunkt står Rasmus Klump overfor at skulle indtage Japan, med alt hvad det indebærer af merchandise, tøj og bøger. For at dette samarbejde skal lykkes, vil Egmont få brug for en række Japanske samarbejdspartnere. Disse samarbejdspartnere vil bl.a. skulle forvalte og sende produkterne videre til detailhandlere, men også markedsføre produkterne på det Japanske marked. I denne forbindelse vil de Japanske medarbejdere højest sandsynligt støde ind i en række konflikter grundet kulturforskelle. Danskere er et land med relativ lav magtdistance hvilket betyder at den danske leder forventer, at de Japanske medarbejdere eller samarbejdspartnere vil gøre opmærksom på, hvis der er noget som ikke foregår hensigtsmæssigt. Idet Japanerne er vant til en høj magtdistance, vil dette falde dem meget unaturligt og i manges tilfælde være grænseoverskridende. Idet Egmont ønsker at skabe langsigtet og derfor harmonisk samarbejde, bør de gå efter den femte strategi: Kulturel Synergi.

Denne strategi vil optimere arbejdsprocessen og sikrer, at virksomheden udnytter både danske og japanske fordele kombineret bedst muligt.

Også Irma nyder godt af, at Japan er vilde med “made in Denmark”. Irma-pigen er blevet kult i Japan, idet hun repræsentere det uskyldige kvindesyn i sin bondekjole og med sit korngule hår. Hvis Irma på sigt ønskede at træde ind i Japan, ville det være ekstremt vigtigt, at de ikke bukkede under for kulturel tilnærmelse og heraf mistede de værdier som Japanerne er faldet for i første omgang.

Skeptikeren møder den overfladiske

I Casen “Made in Japan” præsenterer eksportkonsulenten Aya Okamura de forhindringer og misforståelser der kan opstå, når en dansk virksomhed skal indgå aftaler med en japansk virksomhed. Disse komplikationer blandt kulturerne skabes ofte ved to vidt forskellige kulturer der skal foretage et samarbejde.

Aya Okamura forklarer hvad man skal tage højde for, hvis man ønsker at trænge ind på det Japanske marked. Det er blandt andet vigtigt at være klar over at Japan er en højkontekst kultur. Dette kommer til udtryk når virksomheder skal indgå samarbejdet med den Japanske virksomhed. Først når Japanerne har opbygget tillid med partneren, kan der foretages forretningsaftaler. Herefter skal man være opmærksom på de kommende aftaler, da Japanerne har en tendens til at stole på nonverbal og underforstået kommunikation. Sammenlignet med Danmark, hvor der lægges vægt på det strukturerede arbejdsmiljø og for at opretholde orden i sagerne, skal alle aftaler være på skrift. Danmark er en lav-kontekst kulturer.

Danmark er en udpræget Fast-message-kultur modsat Japan som er en udpræget Slow-message-kultur. Igen vil der opstå en udfordring da lande som Danmark hurtigt skaber nye sociale relationer til fremmede mennesker som ofte udspiller sig uformelle og overfladiske. Derudover er der ingen forventning til at relationerne vil holde længe. Det modsatte er tilfældet i Japan hvor man ofte er skeptisk overfor at kommunikere og lave forretninger med mennesker og virksomheder, som man ikke har et godt kendskab til. Derudover tager det lang tid at opbygge sociale relationer. Dog modsat Danmark kan man regne med at når relationerne først er opbygget er de ofte meget tætte og langvarige.

”Man skal hele tiden være bevidst om relationerne. Det er f.eks. vigtigt at blive præsenteret til en ny forbindelse af en fælles bekendt”, - Aya Okamura

Aye Okamura har en Japansk familie, der senere flyttede til Danmark. På baggrund af dette kan hun guide danske virksomheder til at få en nem start i Japan. Hun udnytter hendes kendskab til begge kulturer, og har efter flere år som konsulent fået oplevet mange udfordinger ved mødet med "den nye kultur".  

”Det er helt klart en fordel og en vigtig del af mit forretningskoncept - jeg taler sproget, jeg har en kulturel indsigt; og så har jeg netværk i både Danmark og Japan.”

Verden bliver mere og mere globaliseret, og Asien bliver en større del af den Vestligekultur og omvendt. Vores kulturer påvirker hindanden. På sigt vil vi måske lære at acceptere og lære af hinandens kulturer. Ved at acceptere verdensglobaliseringen, vil fremtiden bringe en stor verden uden misforståelser, kun forståelse for hinandens forskellighed.

Japan på hjemmefronten

Karakteriske Træk ved japansk familieliv

• Karrieren prioriteres ofte over familieliv.
• Samfundsidealet og familieidealet stemmer ikke overens.

• Mænd arbejder i døgndrift.
• Mor er hjemmegående.
• De ældre generationer forsørges af familien.

Udviklingen japanerne står overfor netop nu nu

• Ændring i rollefordeling.
• Flere mænd tager ansvar på hjemmefronten.
• Udskydelse af ægteskab.
• Virksomhederne imødekommer ønsket om et mere harmonisk familieliv.
• Lave fødselsrater.
• For få pladser i vuggestuerne; kvalifikation til pladserne.

Unge og kvinders rolle i japan

• Japanske kvinder skal kontrollere hjemmefronten.
• De skal føde børn.
• Undertrykt på arbejdsmarkedet.

Kvinder i Japan, har svært ved at leve op til de maskuline krav, det Japanske samfund stiller. I artiklerne berettes der om, at kvinder som oftest tager barsel, laver mad og i det hele taget holder styr på hjemmefronten. På arbejdsmarkedet forventes det, at man som medarbejder prioriterer arbejdet utrolig højt, og ofte arbejder 12-14 timer i døgnet. Det er umuligt for kvinderne, at imødekomme de krav som samfundet stiller til hjemmefronten og forretningsverdenen.

I takt med at Japan ønsker vækst, vil det dog være en fordel at få flere kvinder ind på arbejdsmarkedet. Dette har resulteret i en udvikling, hvor i mændene har fået en større betydning derhjemme. Hvor det før har handlet om det tre H’er:

1. Højde
2. Høj uddannelse
3. Høj Indkomst

Går det Japanske samfund nu i en retning, hvor det i høj grad handler om de tre hænder:

1. Den hjælpende hånd
2. Håndsrækningen
3. Hånden der holder kvindes

Denne udvikling minder på mange områder om den vestlige, hvilket også bakker argumentet om at Japan er ved at blive en hybridkultur op. Japan ønsker at bevare de gamle traditionelle værdier, men på samme tid inkorporere vestlige værdier. Dette er et tydeligt præg af den globaliserede verden vi lever i. I denne forbindelse vil den høje magtdistance som Asien har været kendt for, mindskes som en naturlig del af udviklingen.

Unge mennesker i Japan udsættes for et enormt press fra alle sider, både på hjemmefronten og karrierefronten. Det fører i mange tilfælde til psykiske problemer og alt for mange unge vælger at benytte den sidste udvej: selvmord. I takt med en lavere magtdistance, vil denne udvikling formentlig også vendes. Det danske uddannelsessystem er i løbet af de seneste år, blevet hårdere og mere konkurrencepræget. Det er blevet sværere, at komme ind på de populære uddannelser, hvilket presser mange unge unødvendigt meget. På dette punkt bevæger Danmark og Japan sig mod hinanden.

Arbejdskulturen i Danmark, er dog i høj grad præget af det feminine samfund, som Danmark befinder sig i. Der holdes fortsat stort fokus på Human Ressource elementer, som sikrer de ansattes trivsel og harmonien i virksomheden.

Religion - en levevej

I ovenstående artikel, forklarer Jørn Borup om Japanernes tilhørsforhold til religion. I nutidens Japan, ser mange dem selv som værende tilhængere af både buddhismen og shinto religionen, hvilket er de to største religioner i Asien. Helt præcis er der 106 millioner shinto-Japanere og 90 millioner buddhister, ud af 127.800.000 indbyggere.

Japanernes religionsopfattelse, er anderledes end det Europæiske. Hvor det i Europa i høj grad handler om tro og læsning af hellige skrifter, handler det i Japan om kultur og praksis. Buddhismen anses som en polyteisme, hvilket vil sige, at man tilbeder flere guder. Af samme årsag, var Japanerne, noget skeptiske, da kristne missionærer i sin tid kom til Japan, i håb om, at kunne overbevise Japanerne om, at konvertere til Kristendommen.

Ved, at gøre buddhismen til en forlængelse af staten, sørgede Japan for, at holde befolkningen i religionen. Buddhismen blev en magtinstitution, som blev lagt for had. Dette førte til forfølgelse af munke og nedbrænding af klostre under og efter den Japanske revolution i 1868.

I dag, anses kristendommens som at have haft en større kulturel end en religiøs indflydelse. Dette tolkes sådan, da kristendommen opbyggede uddannelsesinstitutioner og sociale love.   

Der er en klar arbejdsfordeling mellem de to religioner som primært praktiseres i Japan idag. Shinto-helligdommene er det Japanerne tager hen når de skal navngive deres børn og feste for sønnens eller datterens fremtid, når et par skal giftes og andre positive hændelser. Buddhismen tager sig primært af døden og begravelser, samt kontakt med forfædre.

Mange Japanerne ser ikke sig selv som buddhister, selvom de tilhører et tempel. Af denne årsag ligger mange templer øde hen.

I stedet har mange nye religioner fundet sin vej ind i Japan. Og mens de nye religioner er dynamiske og forstår at engagere deres medlemmer, anklager de traditionelle religioner de nye bevægelser som spiritualitet og new age for at være overfladiske. Denne konflikt er interessant, idet den Japanske tradition altid har tilladt flere religioner side om side.